lørdag den 10. oktober 2015

9/10-15 Hadith 29 & 30


Assalaamu alaykum


Nedenstående har I noterne til hadith 29 & 30
__________________________________


Hadith 29 - Berettet af Muadh ibn Jabal:

Jeg sagde: "O Allahs Sendebud, fortæl mig om en gerning, der vil få mig i paradis og beskytte mig fra helvedes ild." Han ﷺ sagde: sagde: "Du har spurgt mig om en stor ting, ikke desto mindre er det let for den, Allah Den Almægtige gør det nemt for. Du skal tilbede Allah uden at associere nogen som helst partner med Ham, du skal opretholde bønnen, du skal betale almisse, du skal faste i Ramadhan og du skal tage på pilgrimsfærd til Huset [2]." 

Så sagde Han ﷺ: "Skal jeg ikke vise dig godhedens porte? Fasten er et skjold, almisse sletter synd ligesom vand slukker ild, og når en mand beder i nattens mulm og mørke." Så reciterede Han ﷺ: 
”Deres krop skyr sengen, idet de påkalder deres Herre i frygt og længsel, og de giver bort af det, som Vi forsørger dem med. Ingen ved, hvilken fryd der ligger skjult for dem til gengæld for det, som de gjorde.” [As-Sajdah 16-17]

Så sagde Han 
ﷺ: "Skal jeg ikke fortælle dig om sagens kerne, dens søjle og dens top?" Jeg sagde: "Jo Allahs Sendebud." "Kernen af sagen er Islam, søjlen er bønnen og toppen er Jihad." Så sagde Han ﷺ: "Skal jeg ikke fortælle dig, hvad der kontrollerer alt dette?" Jeg sagde: "Jo, Allahs Sendebud." Han ﷺ tog om sin tunge og sagde: "Behersk denne!" Jeg sagde: "O Allahs Sendebud! Bliver vi da draget til ansvar for det vi siger?" Han ﷺ sagde: "Må din mor miste dig, O Muadh! [1] Findes der noget andet, end høsten af deres tunger, som får folk til at vælte på ansigtet – [eller Han ﷺ sagde] på næsen – i Helvedets ild?"
Kilde: Tirmidhi (hadith hasan sahih)


onsdag den 7. oktober 2015

02/10-15 Hadith 26-28


NOTER


Hadith 26 - Berettet af Abu Hurairah: 

Allahs Sendebud 
ﷺ sagde: 

"Hvert eneste led i enhver person skal give almisse, hver dag solen står op; at dømme retfærdigt mellem to personer er en almisse. At hjælpe en mand med sit dyr, ved at løfte ham op på det eller hejse hans bagage op på det, er en almisse. Et venligt ord er en almisse, ethvert skridt du tager til bønnen [1] er en almisse og at fjerne en skadelig ting fra vejen er en almisse."

Kilde: Sahih Bukhari og Sahih Muslim

mandag den 21. september 2015

søndag den 20. september 2015

Eid ul adha torsdag d. 24 
Aisha holder fri fredag d. 25

tirsdag den 8. september 2015

4/9-15 Hadith 23-25



Assalaamu alaikum!

Fredag d. 28 september startede vi så igen, og da vi mødtes igen efter meget lang tid valgte vi at afholde hygge, med lækkerier og spil.

Sidste fredag er vi så gået videre med det nuværende emne som er Imam An-Nawawi’s hadith med kort kommentarer/forklaring. Denne gang var det så hadith 23-25, og vi har valgt at tage lidt flere gange med hadith og mindre hygge. 

Inden ferien forløb det sig sådan at vi tog en uge men hadith og en uge med hygge i form af spil eller AishaBio. Dette er vi blevet enige om at vi vil ændre da der er en hel del hadith vi skal igennem in shaa Allah.

Dermed har I her hadith 23-25 samt kommentar /kort forklaring:
 ______________________________________________________
Hadith 23 - Berettet af Abu Malik al-Harith:
Allahs Sendebud ﷺ sagde: 
"Renhed er halvdelen af troen. Alhamdulillah (Al pris tilkommer Allah) fylder vægten, og Subhan'Allah (Allah er fjern fra enhver ufuldkommenhed) fylder det, som er mellem himlene og jorden. Bøn er lys, almisse er et bevis, tålmodighed er oplysning (stærk skinnende, varmt lys), og Koranen er et argument for eller imod dig. Ethvert menneske begynder sin dag og sælger sin sjæl; enten frigiver den eller ødelægger den."

Kilde: Sahih Muslim

søndag den 23. august 2015

Asssssssalaamu alaykum! 

Hold på hijab og briller nu sker det endelig, VI STARTER IGEN!

Same place same time as always, det foregår på Dianavej 10 kl 18-20

søndag den 16. august 2015

Quran Undervisning

Assalaamu alaikum !

Om du så vil løfte din status i dunya eller akhirah, så er Al Quran sandelig måden hvorpå du kan gøre det på!

10 belønninger for hvert bogstav?! Hvordan kan du gå glip af dette?

Win Win situation - Den der læser smukt, let og præcist vil være i selskab med de lydige og ædle engle, den der har svært ved at læse får den dobbelte belønning!

Dette er blot nogle af fordelene ved at læse Al Quran
:') Kan det blive bedre?