Følgende er noter til foredraget som blev holdt d.14 okt.
Det første slag
2. år af udvandringen til Medina
- Stor quraishitiske karavane på vej til tilbage til Makkah efter en succesrig handelsrejse i Syrien ledet af Abu Sufyan; en af de største modstander af islam
- Muslimerne emigrer til Madinah = deres ejendomme og værdier blev afsat af Abu Sufyan
- Profeten sagde til sine ledsager at de skulle prøve at standse karavanerne, og få deres ejendomme tilbage: hvis quraishiterne mistede deres gods, ville deres omdømme lide.
- 313 mand med profeten i spidsen skulle stoppe karavanerne
- Abu Sufyan: kløgtig. Fik sendt bud ud til Makkah om opbakning og samtidig undgik han den muslimske styrke så godt han kunne.
Budbringeren kom og fortalte om Abu Sufyan’s bud – de red for at gå i kamp. Under rejsen fik de at vide at de havde vundet = de skulle feste og fejre
- Muslimerne marcherede stadig (70 kameler, to heste) til Badr-dalen: Solnedgang. Ved daggry: fastslå karavanens position og indsamle information – de mødte 2 drenge som gav dem information:
- Quraishiternes hær var 3 gange så stor som muslimernes enhed, og var kampklar: profeten udspurgte sine ledsager til råds: Abu Bakr og Umar ibn Khattab tilkendegav et ja (Muhajirun). Profeten ville gerne vide fra Ansar et ja.
- Profeten sagde: ”Jeg kan give jer den glædelige meddelelse at Allah har lovet mig at en af fjender (karavanen eller hæren) vil tilfalde os. Jeg kan se deres ledere blive dræbt når vi støder sammen”
- De ankom til Badr-dalen: begge sider prøvede at se hinanden an sendte budbringere til hinanden. Det lykkedes næsten at få overtalt quraisherne til at stoppe slaget, men Abu Jahl nægtede at røre sig.
- Seks mands duel: Utba, hans bror (Shaiba) og dennes søn (Al Walid) vs. Onkel Hamza og to fætre Ali og Ubaida Utba vs Ubaida, Hamza vs Shaiba, og Ali vs Al Walid. (Ubaida den første matyr ved Badr)
- Muslimernes hær var organiseret: de skulle skyde med pile indtil hæren kom tæt på, derefter i kamp.
- Profeten fik et telt som han skulle bruge til at være hærfører han brugte sin tid på at bede Allah om sejr: han fik et budskab om at Gabriel ville hjælpe ham under kampen
- Inden slaget havde profeten fået kendskab til nogle folk fra hæren som blev tvunget til kamp; hashimideske klan, Abu Al Bakhtari ibn Hisham og Al Abbas Abudlmuttalib – skal ikke dræbes.
- Under kampen døde mange af quraishiernes overhoveder, bl.a. Abu Jahl. Resten trak sig tilbage.
- 70 polyister døde og 70 taget til gange; 14 muslimer dræbt. Muslimerne blev begravet.
- Uthman ibn Affan blev tilbage i Madinah; Ruqayyah var syg – hun døde også i den tid.
- Krigsbytte = det skulle uddeles lige mellem alle, og det skulle foregå ved hjemkomst
- Krigsfangerne = skulle betales ved løsepenge: enten betaler de selv eller deres familiemedlemmer.
- Profetens datter, Zainab, var gift med en ikke muslim: Abu al-As, dengang de blev gift var reglen om ægteskab anderledes.
- Efter Abu al-As blev løsladt, befalede profeten at hun skulle komme til Makkah Abu Sufyan var nu overhoved i Makkah. - Abu al-As blev muslim senere hen
- Slaget ved Badr havde en positiv effekt på folks interesse i Islam, men gjorder det også nemmere for muslimerne i Makkah.
- Polyister i Madinah havde det sværere, og endte med at blive hyklere. – leder: Abdullah ibn Uabbai.
- Provokation og kamp mellem jøderne og muslimerne i Madinah. Kampen medførte at jøderne forlod Madinah.
- Muslimerne havde lukket alle Quraishs handelsruter de havde problemer med forsyninger.
Slaget ved Uhud-bjerget
- Quraish mobiliserede 3000 mand at marchere mod Madinah kvinder, fx Hind, fulgte trop for ”opmuntring” Uhud-dalen
- Målet: overraske muslimerne i deres egne by; ellers danne splid; ellers dræbe profeten og de muslimske ledere
- Profeten havde en drøm: slagtede kør og en hak i hans sværdkling. Desuden havde han et stærkt sværd i hånden han tolkede til hans ledsager at det betød at han ville miste nogle af sine ledsager = slagtede kør, og at en af hans familie ville blive dræbt = hak i klingen. Skjoldet = Madinah
- Han rådførte med sine ledsager om at blive i Madinah, da det ville være nemmere pga. kendskabet til gaderne. flertallet var i mod da de hellere ville ud på slagmarken (mange unge=hørt om slaget ved Badr) Profeten valgte at lytte. > op til 1000 krigere, unge drenge blev sendt hjem.
- Abdullah ibn Ubbai ’Hyklernes leder’ valgte at desertere = mente at profeten skulle have lyttet til ham i stedet for ’unger mænd’ forlader hæren med sine 300 krigere alle hykler borte
- 700 muslimer stod med profeten – Uhud bjerget havde gode dæk muligheder -> profeten placerede 50 dygtige bueskytter på toppen af Ainan bjerget under Abdullah ibn Jubairs kommando => De skulle beskytte muslimer bagfra (understreger) og under ingen omstændigheder tillade fjenden at løbe dem over ende: de måtte ikke forlade deres stilling, lige meget hvad resultatet af slaget var.
- Abu Dujana = kriger kendt for at binde rød bandana om hovedet Møder Hind på slagmarken.
- Muslimer gik efter flagholderne: først Ali, så Hamza – 7 brødre (Abdaddar-klanen)
- Wahshi = slave kendt for at kæmpe med spyd. Mål: Hamza frihed hvis han dræber ham: Hind pga. far, bror og onkel. Hamza bliver dræbt efter spyddet går igennem hans krop. Wahshi forlader slaget – Hind skamfere Hamzas krop, prøver at spise leveren – men er ikke i stand til det.
- Khalid ibn al-Walid: en af polyisternes styrker (dygtig hærfører)
- På Ainan bjerget blev flere og flere af bueskytterne enige om at slaget var ovre og at de kunne gå ned i slagmarken Abdullah ibn Jubair sagde at de skulle adlyde profetens ordre (de mente at det kun galte UNDER slaget) Abdullah ibn Jubair blev tilbage med en håndfuld af skytterne.
- Khalid ibn al-Walid udnyttede situationen-> overtog bjerget: muslimerne blev angrebet bagfra.
- En af Quraishiner annoncerede at han havde dræbt Profeten forvirring mellem muslimer profeten kaldte sine ledsager til sig:
- Talha ibn Ubaidullah: en Muhajirun. Brugte sin krop som beskyttelse
- Abu Talha: en Ansar. Brugte pile og ramte sjældet forbi.
- Sa’ad ibn abi Waqqas: dygtigste bueskytte blandt Muhajirun: ramte ALTID.
- Omtrent 30 mistede livet. Quraishs mål: Profeten. Profeten blev hårdt skadet under krigen.
- Efter noget tid døde kampen hen Muslimerne prøvede at pleje profeten * Abu Ubaida*
- Muslimerne mistede 70 krigere (2 Muhajirun, resten Ansar) Græde ok, andet no.
- Næste dag skulle alle der havde været på Uhud med igen, de skulle ud og kæmpe igen. Ideen var at narre Abu Sufyans hær tænde fakler: en mand to til at forvirre Abu Sufyan til at tro at Muhammed har en stor hær.
Sårbarheden
- Pga. nederlaget var muslimerne sårbare: de rundt omliggende klaner (jødiske) så det som en mulighed for at udrydde muslimerne dræbte rejsende der delte dawah udenfor Madinah – ville ikke angribe byen
- Delegationer som var lovet beskyttelse blev udryddet, og selvom profeten tog ud for at lave aftaler, var målet profetens hoved. Profeten valgte derfor at bortvise den jødiske klan der var skyld i delegations massakren: An-Nadhir. De skulle forlade Madinah med familien og deres ejendom*
Oprejsningen
- Profeten havde et mål: gøre muslimernes ry bedre. Dvs. at de ikke skulle ses som en svag hær.
- Da rygter om mobiliserende hære var i gang, bestemte profeten at tage ud og imødekomme dem. der var ingen slag, men dette gave muslimerne et godt omdømme.
- Abu Sufyan havde drillet med at mødes ved Badr; Profeten tog ud, men Quraish hæren mødte ikke op pga. økonomiske situationer. Endnu engang en sejr for muslimerne.
Efterfølgende (spole from)
- Muslimerne og Quraish laver en fredspagt Hudaibiya-trakten: Mulismerne må tage til Makkah én gang om året for at valgfarte Hajj.
- Khalid ibn al-Walid konvertere.
Sammenstød med Byzantinerne
- Muslimerne prøvede at lave dawah; men også politisk ro budbringer dræbes.
- Dette medføre at muslimerne erklærer krig mod dem uden Profeten. | Her fik profeten forklaret dem reglerne for krig, hvad de IKKE måtte. De må ikke:
1. dræbe børn, kvinder, gamle og munke
2. ødelægge træer, bygninger og bedesteder
3. dræbe sovende- eller sårede soldater.
4. mishandle et lig
5. dræbe folk der flygter
- Da profeten ikke skulle med, udnævnte han Zais ibn Haritha (Profetens adoptivsøn) som feltherrer, hvis han skulle miste flaget, skulle Ja’far ibn abi Talib (Profetens fætter) overtage. Hvis det samme skete for ham skulle Abdullah ibn Rawaha overtage. Hvis han mistede livet skulle krigerne selv vælge.
- Under slaget var de 3000 muslimer mod 100.000-200.000 byzanter.
- Krigen: Zaid døde, så tog Jafar over (han fik skåret armene over). Efter det tog Abdullah over og blev dræbt de valgte Khalid ibn al-Walid som næste.
- Khalid valgte formåede en lille våbenhvile, hvor han ændrer flankerne (højre og venstre) og bag-og fortropper skulle støje så de virkede som om de var mange.
- Khalid var i stand til at holde grund, og formåede at kun miste 12 muslimer i krigen.
Mekkas fald
- Efter at Quraisherne ikke formåede at holde deres del af fredspagten, valgte muslimerne at tage til Makkah.
- Med Profeten i spidsen valgte 3000 soldater at drage mod Makkah, hvor de slog lejr udenfor Makkah.
- Abu Sufyan: i frygt, tager over til profeten Umar og Al Abbas uenige om hans skæbne – Profeten valgte at lade ham leve Abu Sufyan blev muslim: fik lovet at de folk der blev inde døre, og i moskéen ville overleve.
- Muslimerne gik ind i Makkah; profeten ville undgå blodskyd kun får Quraishitter var oppe i mod Khalid da de prøvede at kæmpe imod.
- Efter at have overtaget: tager wudu, laver tawaf og går i kabaen til bøn.
Kilde: ”Sendebudet - Historien om profeten Muhammed og islam” af Amér Majid
