For muslimer er ramadanen dog mere end faste. Det er den måned, hvor ærkeenglen Gabriel for første gang bragte profeten Muhammad (fred være med ham) åbenbaring fra Allah, og den måned, hvor man sætter sine ‘jordiske mål’ til side og hengiver sig Allah.
Efter forberedelse af iftar, skal vi ikke glemme at Takke Allah swt, som har givet os denne mulighed for, at faste selve dagen. Der er 3 dua som ikke bliver nægtet hos Allah swt:
1: dua fra forældre til børn. 2: fastende dua 3: rejsende dua. (Ahmed,hadis hasan, Albani)
Hvad er faste i islam?
Alle større religioner har et faste-begreb. I Danmark betegner ”faste-lavn” oprindeligt aftenen før den kristne faste, som begynder onsdagen i den syvende uge før påskedag.
Faste i islam er, at man med intentionen om at tjene Allah, afholder sig fra mad, drikke og sex i dagtimerne, dvs. fra daggry til solnedgang.
Man må ikke forlænge en faste ud over det nævnte tidsrum, fx ved at faste i flere døgn i træk. Så har man brudt Allahs ord, og fasten er ugyldig. Man skal desuden bestræbe sig på at spise og drikke tilstrækkeligt til at opretholde sit fysiske velbefindende og ikke med vilje lade sig hverken svække eller overspise.
At ramadanen er Koranens måned, betyder også, at enhver bør fordybe sig i Allahs ord til os og læse, høre, studere, meditere, forstå og efterleve det at være et Allahs menneske.
Uanset om man kan faste eller ej, skal en muslim bruge ramadan-måned til fordybelse i troen og til at give så meget, som man overhovedet kan i form af almisser til trængende medmennesker i verden.
At faste i ramadanen, er en betingelse for at være muslim. Allah swt. siger i Koranen, ”Hør I som er troende, faste er forskrevet jer, som den var forskrevet dem før jer, så I kan lære selvbeherskelse. ” – Koranen 2:183
Allah subhanaAllahweteallah har beæret muslimerne denne velsignede måned, for at rense vores sjæle, og ikke at vi føler os sultne hele tiden.
Den sult, man føler under fasten, skal få en muslim til at tænke på fattige og nødlidende børn og voksne i verden, der må gå i seng på tom mave. De er også vores familie og vores søskende. Fra tidernes morgen har vi haft den samme far og mor. Allah har lovet, at Han i ramadan-måned belønner den, der giver ud af sin rigdom, uanset hvor stor den er – 10 kroner, 100 kroner, 1 million – tifold, hundredfold eller mere.
Sulten skal få os andre, der har rigeligt, til at tilbede Allah og takke for de gaver, Han har givet os. Han kunne have valgt at give de samme gaver til andre, så det var os, vores børn og naboer, der så solen gå ned uden at være mætte.
Hvem skal faste?
Ligesom de fem daglige bønner er fasten i ramadan-måned obligatorisk for enhver muslim, der er over pubertetsalderen. Det er dog en forudsætning, at man er sund og rask og med normal forstand.
Fritaget fra faste er bl.a. syge, svage, rejsende, kvinder, der er gravide, menstruerende eller ammende og personer med et krævende arbejde, uden hvis løn personen eller familien ville sulte. Hvis årsagen til, at man er fritaget fra at faste, ændrer sig, skal personen faste på det først mulige tidspunkt derefter. Hvis årsagen er kronisk, skal man, hvis man har råd til det, i stedet brødføde en fattig i de dage, man skulle have fastet.
”Hør I som er troende, faste er forskrevet jer, som den var forskrevet dem før jer, så I kan lære selvbeherskelse.” – Koranen 2:183
Med dem før jer menes i særdelshed jøder og kristne. Om ramadanen siger Koranen bl.a.:
”Ramadân er den måned, i hvilken Koranen blev åbenbaret som en vejledning til menneskeheden og et klart kriterium til at skelne (mellem ret og uret). Derfor skal den, der ser nymånen, faste måneden ud; men den, der er syg eller på rejse, må faste et tilsvarende antal dage senere. Gud ønsker jer vel – ikke ubehag, for at I må faste det fulde antal dage og prise Gud, der har vejledt jer – og være taknemmelige.”
– Koranen 2:185
Man kan også faste før eller efter ramadan-måned, men det er frivilligt og således helt op til eget initiativ.
Sæt nye mål
Ramadanen spiller for mange muslimer den rolle, begrebet nytårsforsæt til en vis grad gør i den vestlige kultur: Man går ind i måneden med håbet om at komme ud af den som en mere harmonisk person, og at man resten af året kan opretholde, hvad man har opnået.
Vores profet har udtalt, at:
“Nogle mennesker faster fra morgen til aften, men får ikke andet ud af det end en tom mave og en tør gane”
hvilket betyder, at ramadanen handler om mere end at afstå fra mad – og at mennesker, der ikke søger denne dybere mening, ikke får det udbytte, de burde.
Mere tid til tro
For mig selv og min familie er ramadanen en tid, hvor vi prøver at bruge mere tid på at tilegne os viden om religionen. Rent praktisk betyder det, at aktivitetsniveauet stiger, at man tager sig mere tid til at læse end normalt og tager til flere arrangementer.
Men det er egentlig belønningen hos Allah, der er afgørende. Og gennemfører man fastemåneden med den tilbedelse, der ligger i den, med krop og sjæl, så er belønningen med sikkerhed større end noget andet, vi kender i verden.
