Forvrængningen
Der var ikke
helt nøjagtig tal på hvor mange der to islam til sig i de første år, men der
antages at der ikke var mere end 60 muslimer – profetens ﷺ arbejdede på at muslimerne skulle være ét fællesskab, hvor de skulle tro
og forstå hvad de troede på.
-
Salah blev indført, hvor de skulle vise deres
hengivenhed til Allah
-
Wudu blev også instrueret
-
De skulle bede to gange dagligt.
Bøn =
individuelt eller i små grupper, udenfor Makkah, for ikke at blive opdaget af
polyister
Abu Talib
gik forbi for første gang og spurgte sin nevø og søn hvorfor de udførte denne
bøn:
-
Ali fortalte det var fordi han troede Muhammed ﷺ som Allahs sendebud
Han sagde: ”Siden han har kaldt dig til noget godt, så følg ham”
Problemer
med at opholde sig i fælles arealer, så de valgte at mødes i en af ledsagernes
huse.
-
Al-Arqam: samme stamme som Abu Jahl, og derved
lige for næsen af Abu Jahl
Quraish
lavede modstrategier da muslimerne dannede et adskilt samfund – endnu hårdere
metoder:
Utba ibn Rabi’a, en af Makkahs
ledende figurer så profeten ved Kabaen => sagde til hans venner at de vil
prøve at komme med tilbud til profeten.
1.
Rigdom: vi vil give dig noget af vores, så du er
den rigeste blandt os.
2.
Hæder: gøre dig til vores leder og søge
vejledning fr dig
3.
Trone: vi er rede til at gøre dig til konge.
Profeten svarede
med den første ayat fra Koranens surah Fussalit:
”Ha Min.
(Dette er) en åbenbaring fra
Allah, Den Nådige, Atter Barmhjertige.
En Bog hvis tegn er udførligt
fremlagt; en Koran på arabisk, for folk der har viden.
Den
forkynder et glædeligt budskab og advarer (også); dog vender de fleste af dem
sig bort, uden at lytte (til den)
De
siger: ’Vores hjerte er tilsløret for det du kalder os til, og i vore ører er
der en døvhed, og imellem os og dig er der et gærde. Så gør som du vil, og vi
vil gøre det som vi vil!’
Sig
(O Sendebud): ’Jeg er blot et menneske som jer. Det er blevet mig åbenbaret af
jeres Gud er én Gud, ret jer da mod Ham (alene) og bed om (Hans) tilgivelse.’
Ve dem som sidestiller andre (magter) med Allah. (41:1-6)
Utba rejste sig og gik hen til sine
venner og sagde at han havde hørt noget han aldrig har hørt før:
-
Ikke trolddom heller ikke poesi
o
Lad denne mand være, det han havde hørt ville
føre til store begivenheder, skulle han dræbes ville de ikke have denne byrde,
og hvis han vinder for de del af hæderen
-
Se-tiden-an politik. à Men polyisterne ville ikke
ændre mening
Muslimerne
blev fortsat chikaneret – og selv profeten blev pålagt det. => forsat sin
forkyndelse.
En dag da
profeten udførte sin tawaf var der unge polyister til stede; da profeten gik
forbi ville de ytre en fornærmelse. Profeten ignorerede, men hans ansigtsfarve
ændrede sig. Det skete 3 gange indtil profeten 3. gang svarede tilbage, og de
unge blev forskrækket – da profeten er kendt for ikke at miste fatningen.
Dagen efter mødtes
de gamle fra Quraish og profeten dukkede op, de greb fat i ham og forlangende
at han skulle give afkald på Allah, men profeten nægtede.
En af dem hæv
profeten i kraven, mens andre skubbede til ham – indtil Abu Bakr kom og prøvede
at forsvare ham, og de valgte at gå. (Første fysiske overfald)
Efter denne hændelse mente polyisterne at de
kunne slippe af med overfald af profeten – og Abu Jahl var meget interesseret i
at komme i kampen: han gjorder nar af profeten en dag og en tjeneste pige
overså dette. På samme tid kom Hamza hjem fra jagt. à Han var kendt for sit mod, og
hver gang han kom fra jagt plejede han at lave tawaf og hilse på folk der sad
omkring kabaen – han var respekteret og folk nød hans selskab. à han fik det at vide: rasende (slog Abu Jahl
med sin bue) ”Fornærmer du ham, når jeg følger hans religion? Jeg siger det
samme som min nevø. Prøv at standse mig hvis du kan!” – fik Abu Jahl til at
undskylde. à
troede Hamza havde sagt det i raseri = tog han fejl. Hamza gik til profeten og
blev muslim. (Muslimerne fik en styrke: han var kendt som frygtet kriger)
Da
pilgrimsfærden snart var i sigte valgte polyisterne at starte en
skræmme-kampagne: at profeten var en magiker og at hvis man lyttede til ham, kunne
hans magi besætte en.
Dette virkede under
pilgrimfærden da ingen ville høre om profeten os islam – men omvendt gjorder
det muslimer en tjeneste: mundtlig
overlevering over hele Arabien.
Abessinien
Situationen i Makkah: meget anspændt. Profeten rådede sine tilhængere at tage til Abessinien (Etopien) - Konge Negus: retskaffent.
6 år efter
åbenbaringen: 10 mænd og 4 kvinder (Uthman ibn Affan og hans kone Ruqayyah,
profetens datter) – mange ugifte unge. I alt omkring 82 mænd og 19 kvinder.
To kendte
figuere: Amr ibn al As og Jafar ibn abi Tablib – historien. Surah Maryam (19:16-34)
-
Tilkende giver Isas plads som profet
Udstødelsen
Ulempe for polyisterne at muslimerne er fra alle klaner i Makkah; unge og holdt kært.
Udvandringen
= flere plageånder til de tilbageblivende muslimer
Profetens
bøn: at enten Abu Jahl eller Umar Ibn Al Khattab bliver deres allierede =>
de værste af alle.
’Umar Ibn Al
Khattab: ville tage livet af profeten. à
tog sit sværd og var på vej til profeten.
Mødte Nu’aim, som
informerede ham om hans fætter og svorger, Sa’id ibn Zaid
-
Historien om oplæsningen af koranen, og
tilkendegivelse af tro fra søster.
Surah Taha (”Sandelig, Jeg er Allah;
der er ingen gud foruden mig. Så tilbed mig alene, og hold bøn, til ihukommelse
af mig., 14)
Umar ibn al Khattab
ville konvertere, og tog hen til profeten – Da de åbnede døren tog profeten ham
i kraven og spurgte ham hvad han ville à
Umar ville konvertere.
Dette
medførte at muslimerne følte stolthed og glæde.
-
Umar tog til Abu Jahl: for at fortælle ham om
sin accept af islam (døren i ansigtet)
-
Jamil ibn Mar’mar (mr. gossip), så han kunne
sprede nyheden til hele Makkah
-
Klammeri med polyister – men de blev advaret af
addi-klanen (Quraish stamme), om Umars sikkerhed
Umar ville
have at muslimerne skulle ud af deres skjulested, og bede ved kabaen:
Umar: ”Følger vi ikke sandheden?”
Profeten: ”Følger de ikke falske overbevisninger?” X2
Umar: ”Hvorfor skal vi så være de underdanige når det drejer sig om
tro?”
Profeten
valgte 40 af sine i to rækker, den ene med Umar i spidsen, den anden med Hamza.
Abu Jahl
havde en dag prøvet at dræbe profeten under bøn, men han mislykkes*
-
Polyisterne prøvede at søge råd fra jøderne, men
det mislykkes
-
De prøvede at lave aftaler med profeten, men det
mislykkes.
Boykotningen
af Hashimidiske klan
-
De skulle udlevere profeten eller boykottes
-
3 år, giftermål, handelsvirksomhed.
-
Hashimiderne var en klan af sammenhold – muslim
og ikke muslim.
-
Undtaget Abu Lahab
-
De måtte ikke købe noget eller sælge noget
v
Historien om skriftrullen og møl.
-
Forkyndelse i 10 år.
Sorgens År
Boykot – fik folk til at se hvordan Abu Jahl er.
Koranen fik
folk til at lytte – polyister kom med ideen at hæve stemmen når de kom forbi
Abu Talib
dør, uden det vides om han blev muslim. En måned efter dør Khadija.
-
Pga. ATs død begyndte flere og flere polyister
at genere profeten – bla. Ved at kaste ting på ham, men også ved at smide
skrald og møg på hans vej foran hans hjem
Profeten
drog til Taif sammen med Zaid, en mindre version af Makkah, for at videre give
islam, men han blev spottet, stenet og hans fødder blødte. Dette fik ham til at
forlade de noble, men nu kunne han ikke tage tilbage til Makkah, da han var
sikker på han ville blive dræbt hvis han gik derhen, så han fik hjælp af en af
sin familie.
è
Miraj. Profeten fortalte alle om det, og folk
videregav det.
De gik hen til
Abu Bakr, som sagde hvis det er profeten der har sagt det, må det være sandt.
Udvandingen til Madina
- Abu Talibs død, Khadijjahs død, Taif rejsen og Miraj –
Profeten brugte
meget energi og tid på at få de nyankommne pilgrimmere til at hører om islam
-
Aws og Khazraj fra Madinah, og de var
intereseret i islam.
-
De valgte at proften til at hjælpe dem med fred
mellem de to klaner
-
Islam begyndte at rodfæste sig i Madinah og der
blev lavet en pagt
-
Profeten opfordrede udvandringen til Madinah
-
Kun de fysisk hæmmede, Abu Bakr, Ali og Profeten
blev tilbage
De fleste
muslimer drog til Madiah i hemmelighed, men huse var tomme og ansigter
forsvandt fra hverdagen.
-
Undtaget Umar – der erklærede at han drog
afsted.
-
Profeten ventede på åbenbaring
-
Quraishiter var bange for at profeten ville
angribe Makkah med sin nye allierede.
-
Abu Jahls ide: alle klaners unge skulle dræbe
profeten på samme tid. *Historien om flugten*, ”mine penge min belønning”
-
Profeten og Abu Bakr havde svært ved at komme
til Madinah *historien om edderkoppen*