1/1-16 Hadith 38-40

Hadith 38 - Berettet af Abu Hurairah:

Allahs Sendebud ﷺ sagde:

"Allah, Den Almægtige, har sagt: "Enhver, som udviser fjendtlighed imod en af Mine nære venner, har Jeg erklæret krig imod! Min tjener kommer Mig ikke nærmere med noget, Jeg sætter højere end de religiøse pligter, Jeg har pålagt ham. Og Min tjener fortsætter med at komme Mig nærmere med gode gerninger udover de påkrævede, indtil Jeg elsker ham! Når Jeg elsker ham, er Jeg hans hørelse hvormed han hører, hans syn hvormed han ser, hans hånd hvormed han slår og hans fod hvormed han går.[1] Hvis han spørger Mig om noget, ville Jeg visselig give ham det, og hvis han søgte tilflugt hos Mig, ville Jeg visselig skænke ham det.""

Kilde: Sahih Bukhari

Noter:
[1] I betydning af: man vil kun høre det, som Allah tillader, man vil kun se det, som Allah tillader, man vil kun røre ved det, som Allah tillader og man vil kun gå derhen, hvor Allah tillader.

Denne hadith giver os metoden, vejen hvorved vi kan blive en af Allahs swt venner og konsekvenserne derved.

Da denne hadith er den mest noble hadith der beskriver Allahs venner, er der pga dens vigtighed skrevet mange bøger omkring den.  Imam Al-Shawkani skrev en bog på mere end 500 sider om denne hadith.

Fra Surah Yunus vers 62-64 kan vi se at det, at være Allahs ven, kræver at man er troende og gudfrygtig.

Derudover findes der 3 niveauer for at være Allahs ven, som set i Surah Fatir vers 32:

·       {De som har gjort dem selv uret}: Generalt gode mennesker, men udfører engang imellem ikke deres forpligtelser og falder i synd.

·       {De som bliver mellem det rigtige og forkerte}: Udfører forpligtelser og falder ikke i synd, men gør heller ikke noget yderligerer. Udfører evt uvelsete handlinger.

·       {De der er førende i gode gerninger}: Disse er eliten af menneskerne. De fuldfører deres forpligtelser og synder ikke, og de stræber også efter at overgå dem selv i at gøre opfordrede handlinger og undgå uvelsete handlinger.

Da der findes disse niveauer sagde Ibn Taymiyyah at man ikke behøver at være perfect for at være en af Allahs venner.

Da Iman og fromhed er noget i hjertet, er det svært at erklære nogen som Allahs ven. Vi siger, ”In shaa Allah de er retskafne.

Ingen mennesker kan nå et niveau hvor der ikke kræves flere handlinger fra dem, lige meget hvor høj en status de har hos Allah swt.

I denne hadith nævner Allah to niveauer af Hans venner:

·       De som kommer Ham nærmerer ved at fuldføre deres forpligtelser (indebærende at afholde fra synder). Disse er de som {er mellem det rigtige og forkerte}

·       De som kommer Ham nærmerer ved derudover også at udføre anbefalte handlinger. Disse er de som er {førende i gode gerninger}.

De obligatoriske handlinger er mest elskede af Allah, derfor gjorde Han dem obligatoriske.

Ved at fuldføre dine forpligtelser etablerer du rødderne (som i et træ).

Nogle fejlopfattelser er:

·       Når en persons iman er svag, udfører de de anbefalte handlinger og ignorerer deres forpligtelser.

·       De efterlader de anbefalte handlinger indtil de fuldfører alle obligatoriske handlinger.

Ibn Rajab sagde ”Hvemend Allah elsker, vil blive givet kærlighed for Allah, være lydig overfor Ham, og beskæftige sig selv med ihukommelse af Ham og tjeneste, og dette vil drage ham tættere på Allah”

Det er pga denne kærlighed at mennesker er forskellige i deres tilgang til det obligatoriske og velsete handlinger. De mennesker som er {førende i gode gerninger} udfører ikke disse gode gerninger for at komme af med ansvaret, derimod overgår de dette og gør det for at opnå Allahs kærlighed.

Fordele ved at udføre anbefalte handlinger:

·       Det er en måde hvorpå man kan beskytte ens forpligtelser, ikke kun i salah men flere ting f.eks fast 6 dage i Shawwal

·       At udføre anbefalte handlinger før de obligatoriske hjælper med at forberede en til de obligatoriske

·       At udføre anbefalte handlinger efter de obligatoriske hjælper med at gøre op for manglerne i de obligatoriske handlinger

I slutningen af denne hadith er konsekvensen for at drage tættere ved hjælp af forpligtelserne og de anbefalte handlinger.

Hadith 39 - Berettet af Ibn Abbas:

Allahs Sendebud ﷺ sagde:

"Allah har for mig tilgivet min nation for deres fejl, deres glemsomhed og for det, som de har gjort under tvang."

Kilde: Ibn Majah og Al-Baihaqi (hadith hasan)

Kort kommentar:

* Den stærkeste mening er at udtrykket "for mig" ikke er en del af denne hadith, men er en inkludering af fortælleren.

* Denne hadith etablere princippet at religionen kom for at fjerne skade og etablere den specielle dyd der er givet til denne nation, da de forrige nationer var holdt for regnskab for alt det de gør.

* Ibn Al-Haithamy sagde denne hadith vedrører generelt halvdelen af denne religion, måske hele, da de handlinger vi udfører er enten er forsætlige eller uforsætlige, og den bogstavlige betydning siger at vi ikke er ansvarlige for de uforsætlig handlinger/situationer og at vi er ansvarlige for de forsætlige [ansvarlige: bliver holdt for regnskab]

* Denne hadith er godt at vide især når det har med fiqh at gøre.

* Selvom Allah tilgiver os, er det ikke en must for Ham at gøre således, da Han bestemmer om Han vil gøre det, så dette burde gøre os mere frygtsomme overfor Ham, da Han er i stand til at behandle os som Han har behandlet andre nationer.

* At overse glemsomhed, fejl, og handlinger under tvang afhænger af den/de ramtes rettigheder. Rettigheder i Islam er relateret i tre kategorier:

o Rettigheder af Allah: synder er overset i det perspektiv af synden selv, nogle gange af konsekvensen og verdenslig kendelse, fx hvis du er tvunget til at fremsige kufr; du er ikke i synd og er ikke behandlet som en kafir.

o Samfund: synden er overset men verdenslig straf er implementeret.

o Individet: synder er overset og det afhænger af den individuelle om de har tilgivet dig eller ej.

* Fejl i Aqeedah eller i fiqh kan også bliver overset.

* Vi burde altid kigge på konsensus og holdninger af den overvældende fleretal af de gudfrygtige forgænger af denne nation og bruge det som vores basis i at fastlægge hvad der er rigtigt og hvad der er forkert.

* Glemsomhed er når du kender til kendelsen, men glemmer det når du udføre handlingen.

* Igen, når det kommer til rettigheder af samfundet og individerne, selvom du glemmer, kan du stadig blive holdt for regnskab af dem hvis de ikke tilgiver dig.

* Når det kommer til handlinger udført under tvang, personen som har tvunget dig skal have kunnen i at gøre hvad han har truet at gøre, ellers er det ikke anset for at du er tvunget til handlingen.

* Personen som er blevet tvunget til handlingerne skal:

o Ikke være tilfreds med handlingen

o Mangel på evnen i at afværge personen der tvinger ham

* Ikke alt vi er tvunget til er gøre er acceptabelt:

o At ytre en udtagelse af kufr: der er konsens så længe man gøre det hvis man har Iman i hjertet. (det vil når det er at redde ens liv)

o Handlinger af kufr: forskellige meninger, men den stærkeste mening er at det er det samme som at ytre kufr.

o At dræbe nogen: der er konsens i at du ikke må gøre dette. Hver troende har lige ret til at leve så du må ikke dræbe for at redde en andens liv.

o At gøre noget haram for at bevare det bedre gode [better good]: dette er oblgatorisk at du gøre dette, da det er en overgivelse mod Allah.



Hadith 40 - Berettet af Abdullah ibn Umar:

Allahs Sendebud ﷺ tog mig ved skuldrene og sagde:

"Vær i denne verden som en fremmed eller rejsende." Ibn Umar plejede at sige: "Om aftenen skal du ikke forvente (at leve til) morgenen, og om morgenen skal du ikke forvente (at leve til) aftenen. Tag (og udnyt) dit helbred før din sygdom, og (udnyt) dit liv før din død."

Kilde: Sahih Bukhari

Kort kommentar:

* Denne hadith er meget vigtig da den er afgørende for hvordan vi burde være i dette liv og hvordan vi burde se på det. Dette liv er en prøvelse, og denne hadith styrker og guider en person i hvordan man omhandler prøvelser af dette liv.

* Ibn Rajab sagde, "Og denne hadith er et fundament i at have korte håb for dette liv, for den troende burde ikke tage dette liv som et hjem hvor han føler ro. Hellere, han burde være i det som om han er ved at rejse, forbereder sig i sin afgang, og rådet Profeten (saws) og hans følgere (sahabaer) er alle enige i denne ide".

* Vi ser i denne hadith hvordan Profeten (saws) plejede at pleje sine sahaba og ikke undervise dem.

* Ibn Umar (ra) var ung, men alligevel huskede hvordan Profeten (saws) videreførte denne hadith til ham, og dette er et testamente til lærings stilen af Profeten (saws).

* Ibn Rajab sagde, " Og hvis denne dunya for en troende ikke er et tilholdssted, eller et hjem, så burde den troende betragte denne dunya som en af to stater. Enten er han som en fremmed der bor i et land der fremmed for ham, og hans primære mål er at samle det han har behov for at vende hjem, eller som en rejsende som ikke forbliver et sted; hans nætter og dage er brugt på at rejse mod hans hjem".

* Egenskaber af en fremmed:

o Hans største bekymring vil være at fokusere at hans indsats i at komme hjem, Jannah.

o Er ikke tilfreds med ophold i dette liv da det ikke er hans hjem. Det betyder ikke at han burde være ked af det, men en troendes tydlige vemod er faktisk hans glæde. Vi er tilfreds med Allahs påbud, men vi er ikke tilfreds i at være i hans dunya.

o Konkurer ikke med andre i verdenslige ting.

o Søger ikke af verdenslige sager, selv tabet af en kærlig. At være ked af for at have mistet en er okay, men ikke så længe det påvirker din tro.

o Plejer stærk kærlighed og længsel for det hinsidige, hvilket er gjort ved at lærer om det. Dette formindsker kærligheden for denne dunya, så vi burde bruge denne kur når vi føler os knyttet til denne dunya.

* Ibn Rajab sagde, "Når Allah skabte Adam (as) placerede Han ham og hans kone i Jannah. Derefter blev de fjernet fra Jannah, og lovede at vende tilbage til det sammen med de

retfærdige af deres afkom. Derfor vil en troende altid føle længsel i at vende tilbage til hans første (og oprindelige) hjem"

* En vandringsmand er mere ikke hjemme end en fremmed.

* Lærde siger at "eller" her betyder men, dvs. en vandringsmand er i højere position end en fremmed.

* En fremmed er en bosætter, så han må købe ting til at bosætte sig, men en vandringsmand køber kun det der er nødvendigt for at vedligeholde sig selv.

* En vandringsmand er mere bekymret i om han tager den forkerte vej eller han fare vild, selvom de er på den rette vej, er de mere opmærksomme.

* Udsagnet som Ibn Umar (ra) er hans forklaring og forståelse af hadithen.

* Dette udsagn modsiger ikke høje ambitioner. Det siger at vi ikke skal forvente at leve længe, men vi skal planlægge for det, i tilfældet at vi lever længe. Lærde siger dette er et eksempel/definition på asketisme [=selvtugt gennem streng og afholdende levevis hvor naturlige drifter undertrykkes og jordiske goder forsages]

* At være syg virker som en barriere mellem os og at gøre gode gerninger så vi skal tage nytte af vores helbred.

* Profeten (saws) sagde, "To velsignelser mennesker er krænket af: helbred og fritid [af Bukhari]

* Den ting der bedrager mennesker er fritid. Produktive mennesker har generelt ikke meget fritid, hvorimod uproduktive mennesker har en masse, hvilket får dem til at udsætte. Derfor skal en troende altid prøve at holde sig til at have travlt, så han kan være produktiv.

* Den bedste måde at håndtere prøvelser af denne dunya er med viden og retfærdige gerninger.