16/10-15 Hadith 31-33

Assalaamu alaykum

Nedenstående er noter til hadith 31-33

Hadith 31 - Berettet af Abul-Abbas Sahl ibn Saad as-Saaidi:

En mand kom til Profeten ﷺ og sagde: "O Allahs Sendebud! Led mig til en gerning, som får Allah til at elske mig og folk til at elske mig, hvis jeg udfører den." Allahs Sendebud ﷺ sagde: "Giv afkald på det, som i dette liv ikke gavner på dommedagen [1] og Allah vil elske dig, og giv afkald på folks ejendomme og de vil elske dig."

Kilde: Ibn Majah (hadith hasan)

Noter:

[1] Denne forklaring samles i det arabiske ord ”Zuhd”, dvs. Askese. 

Det arabiske ord Zuhd (askese) er defineret som ”at frigøre sig fra noget”. Dette betyder ikke at man skal give afkald på det verdslige liv, det er tilladt for os at nyde livet, men vi skal ikke være interesserede/knyttede til det.

Der findes mange vers og ahadith som dispraise’’ de mennesker der tragter efter dette liv.

Ibn Rajab sagde at askese består af 3 aspekter, alle 3 er handlinger af hjertet, de er som følgende:

-        Du tager og tror, at det, der er hos Allah er meget tættere på din rækkevidde end det, der er i dine hænder.

-        Din tilstand, når ramt med en kalamitet/ulykke er den samme som den når du ikke er ramt med en ulykke

-        Det er ligegyldigt for dig, om nogen roser dig eller kritiserer dig med sandheden

Det er sandeligt besynderligt, at mennesker arbejder så hårdt for noget der er usikkert (fremtiden), men ikke er opmærksomme på det der er sikkert (døden og det der følger).

Abu Hazim (kendt for sit høje niveau af askese) blev spurgt ”frygter du ikke fattigdom?” hvortil han svarede: ”Frygter jeg fattigdom når min Herre ejer hvad er i Himlene og  på Jorden og hvad er mellem dem?”

En troende burde ikke bekymre ig for at være fattig i dunya, hvordan han/hun skal få et arbejde, hvordan han/hun skal betale sine regninger osv. Fordi Allah våger over ham/hende og sørger for og forsyner ham/hende.

Al-Fudayl bin iyadh sagde: ”Essencen af zuhd er at være tilfreds med Allah swt.”

Han sagde desuden: ”Tilfredsheds er zuhd, og det er rigdom. For hvemend har full certainty i Allah, vil betro Allah med alle sine anliggende og er tilfreds med Allah’s håndtering af dem. Dette vil gøre ham fri for enhver tilknytning til skabelsen med hensyn til håb og frygt, og dette forhindrer ham i at prøve at opn noget i dunya gennem ildesete/disliked midler. Og hvemend er således, han er sandelig asket mht dunya, og han er af de rigeste mennesker selv hvis han ikke ejer noget.”

Enhver der har askese af dette niveau vil ikke lede efter haram måder for at opnå noget som helst i dunya.

Imam Ahmad sagde at et tegn på zuhd er at det om din velstand/formue forøges eller formindskes, gør dig hverken glad eller ked af det.

Typer af mennesker når det kommer til zuhd/askese:

·       De der benægter/afviser konceptet om livet efter døden. Deres liv drejer sig om at nyde livet, more sig inden de dør, og de har ingen zuhd

·       De der ikke tror på livet efter døden men tror på zuhd da de kan se problemerne i denne verden.

·       De der tror på livet efter døden men har gjort deres egne sjæle uret. Ibn Rajab sagde at dette er majoriteten af muslimerne. ”Dunya er hans største bekymring. Med denne er han tilfreds og for denne bliver han vred. Til denne giver han sin loyalitet og på grund af denne viser han fjendtlighed.”

·       De der tror på livet efter døden, men forblev mellem rigtigt og forkert. Denne person ønsker akhirah men ønsker også noget fra denne verden.

·       De der tror på livet efter døden, og er førende i at lave gode gerninger. Ibn Rajab sagde om disse mennesker, ”De forstod formålet med dunya og deres handlinger er baseret på dette. De vidste at Allah satte Hans slaver på Jorden så Han kan teste dem i hvem der er bedst i at lave gode gerninger”

Af dem der er førende i at lave gode gerninger, handle godt, er der to typer:

·       De som kun tager det som er nødvendigt af dette liv.

·       De som tager det som er nødvendigt af dette lliv men også nyder nogle aspekter af dunya som iver dem styrke til at fortsætte.

Det er forkert og ikke en prisværdig askese når en frakobler/løsriver sig fuldstændigt fra dunya

Eksempler på personer som er asketer:

·       De som ser hvordan mennesker anstenger sig for dunya så de bliver asketiske så de kan slappe af

·       De som frygter at gå glip af akhirah ved at tage ekstra i dunya

·       De som frygter en lang afhøring på dommedagen (mere rigdom og fri tid betyder mere afhøring/udspørgsel på den dag)

·       De som ser den ringe tilstand af dunya så de foragter den.

·       De som frygter at dunya afleder dem fra forberedelsen for akhirah.

·       De som når de er asketiske ikke indser eller føler nogen effekt på deres akhirah.

·       De som når de er asketiske indser og føler effekten på deres akhirah,  så intet er dem mere kært end at blivei dunya og lave flere gode gerninger.

En der er elsket af Allah er elsket i Dunya. 

Abdullah bin Mas’ood sagde til tabi’een, ”I beder mere, faster mere og laver jihad mere end sahabah, men de var bedre end her”. De spurgte, ”Hvordan kan det være?” Han svarede, ”De var mere asketiske vdr dunya end jer, og mere håbefulde for akhirah end jer” 

Råd:

·       Hvis du bliver ramt af ulykke/kalamitet, burde du søge belønning fra Allah og ikke lade kalamiteten påvirke eller bekymre dig, skabe uro hos dig.

·       Du skal ikke blive ked af det hvis noget kritiserer dig med sandheden, ligesom du ikke bliver ked af det når de roser dig.

·       Forstå at Allah er Forsørgeren så lige meget hvor frigjort eller adskilt du er fra dunya, hvis du er knyttet til Allah, så vil Han forsørge dig.

·       Vær mere bekymret når din formue/velstand stiger, for din afhøring på dommedagen vdr. din velstand vil også blive længere.

·       Hvis din velstand stiger, spørg dig selv, hvordan du vil opfylde Allahs rettigheder med denne velstand.

·       Frigør dig ikke fuldstændigt fra dunya, men tag af denne hvad er nødvendigt og nyd visse aspekter af denne som er halal, som Profeten saw. gjorde.

·       Sørg for at dedikere tid til at fuldføre dine lyster/ønsker som er halal så du kan opnå styrke til at gøre mere godt.

---

Hadith 32 - Berettet af Abu Sa'id al-Khudri:

Allahs Sendebud ﷺ sagde:

"Man må ikke gøre fortræd ej heller gengælde fortræd."

Kilde: Ibn Majah og Ad-Daraqutni (hadith hasan)

Denne hadith viser klart måden hvorpå Profeten saw. plejede at sige ting på: korte sætninger som bærer stor betydning

Denne hadith indeholder en meget vigtig leveregel i fiqh. En maksime/leveregel er et princip hvoraf lærde kan drage beslutninger/afgørelser.

Der er 5 større maksimer i fiqh som shariah er baseret på

• Actions are but by their intentions
• Difficulty brings ease
• Certainty is not removed by doubt
• Harm is to be removed
• Customs are a legislation

Hvoraf den 4. er baseret på denne hadith

I denne hadith er der brugt en meget stærk metode indenfor tale, dog overleverer oversættelser sjældent dette, er denne hadith ikke blot en udtalelser men forståelsen af den er en befaling.

Ligesom når vi siger JazakAllahu khairan (Må Allah give dig godt) er dette ikke blot en udtalelser men en du’a.

I shariah er der regler gældende for at sikre at der ikke kan gøres fortræd i nogle situationer såsom skilsmisse, arv, kompensation osv.

I shariah er der ikke noget der bringer skade. Der kan godt være ting der er svære men der er ikke noget der bringer skade. Eksempelvis kan det være hårdt at faste men det er ikke skadeligt, da hvis det bliver skadeligt for et individ er der regler for at undgå dette.

Flere principper er taget ud fra denne hadith :

·       Man afværger skade så godt som muligt, hvilket hjælper med at opnå princippet ”forhindring/forebyggelse er bedre end indgriben” (Islamiske straf, jihad )

·       Man afværger/undgår ikke skade ved skade eksempelvis skade ved fattigdom ved opnåelse af haram indkomst

·       Større skade kan afværges ved mindre skade (f.eks. da Profeten saw lod en beduin urinere i moskeen istedet for at skræmme ham og forårsage ham skade medførende at urinen endte overalt)

·       Skade for en specifik (person eller gruppe) er tolereret for at undgå generel skade (på større mængder) (f.eks en uforsvarlig læge forhindret i at praktisere for at undgå den skade der kunne forekomme overfor patienter)

 

---

Hadith 33 - Berettet af Ibn Abbas:

Allahs Sendebud ﷺ sagde:

"Hvis folk blev givet ifølge deres fordringer [1], så ville mænd gøre krav på andre folks formue og liv. Men bevisbyrden ligger på fordringshaveren og det påhviler den som nægter, at aflægge ed."

Kilde: Al-Baihaqi (hadith hasan)

Noter:
[1] = …ifølge deres påstande…

At dømme mellem mennesker har været en stor rolle hos profeterne as. Det er blevet nævnt i Al Qur’an mht Sulayman og Dawud as. I surah Al-Anbiyaa’ [21:78]

Shariah er kommet for at beskytte menneskers formue, liv, værdighed og ære. Denne hadith klargører den rolle Islam spiller i at beskytte menneskers rettigheder.

Denne hadith viser realiteten af dette liv og at der er nogle der forsøger at tage andre menneskers rettigheder og at mennesker i dette liv ikke altid lever i harmony og der vil altid være problemer.

Derudover er princippet ”Uskyldig indtil det modsatte er bevist” i denne hadith, så hvis nogen hævder noget imod dig, lades tvivlen komme dig til gode.

Før i tiden bragte man beviser ved vidner, men nu til dags er der flere avancerede metoder såsom fingeraftryk, video optagelser, DNA osv.

Der er visse betingelser for at vidne i en Islamisk ret:

·       Muslim (untagen i en sag mellem to ikke-muslimer hvor en ikke-muslim godt kan være vidne)
·       Voksen
·       Rask sind
·       Evne til at forstå og genkende ting og kende rigtig fra forkert
·        Moral integritet dvs. Opfylde ens pligter og afholde sig fra store synder

At stå frem som vidne i en retsag er en forpligtelse.

Det er en af de store synder at lyve i en retsag.

Hvad angår straffe i Islam, forsøger shariah and sikre at mennesker forsøger at gøre alt for at forhindre straffe. Hvis der er nogen form for tvivl kan straffen ikke ske.

En person kan godt nægte at sværge selvom de fortæller sandheden fordi de ikke ænsker at sværge ved Guds navn i en smålig sag. 

Hvis en dommer ved/føler at den anklagede er skyldig (pga. utilstrækkelige/ikke-afgørende beviser) men han sværger på hans uskyldighed, bliver vedkommende af æresfrygt/respekt for Allahs navn fritaget. Vi kan ikke risikerer at Allahs navn ikke bliver respekteret og at mennesker sværger ved Allahs navn uden at nogen tror på dem.

Vigtige punkter:

·       Islam kom ikke kun for spiritualiteten, men også for at løse menneskers problemer i livet
·       Forøg din længsel efter Jannah, et sted hvor du kan leve uden problemer og uden andre som tager din ret fra dig.
·       Oprethold princippet om uskyldighed intil det modsatte er bevist da det er afledt af Profeten Muhammads saw ord
·       Aldrig lyv i en retsag, for det at give falsk vidnesbyrde er en stor synd
·       Når det kommer til ed, så tag ikke en ed ved Al Quran eller ved at holde AL Quran da der ikke er bevis for at Profeten saw gjorde dette (hvis du er tvunget til dette i vesten er der menig om at det er acceptabelt in shaa Allah)
·       Sværg ikke ved Guds navn over smålige ting og hvis nogen sværger ved Allah så respekter det og tro på ham.