fredag den 1. marts 2013

01/03-13 Emne afslutning

Assalaamu aleikum

Vi har nu afsluttet vores 3. Emne, nemlig opførsel og manerer i Islam.

I dag har vi været igennem alle noter som pigerne har skrevet, og så har vi desuden været igennem nogle korte historie med store budskaber.
Så kan vi præsentere vores dejlige produkt som vi har sammen har arbejdet.

Næste emne bliver InshAllah "rollemodeller"

lørdag den 23. februar 2013

22/02-13 Opførsel og manerer i Islam


Assalaamu aleykum

Vi er endnu engang startet på et nyt  emne. Denne gang handler det om opførsel og manerer i Islam.

Til dette emne har vi igen valgt at fokusere på det kreative, dog er det anderledes end det forrige projekt da det ikke er gruppevis, men alle sammen i samarbejde.

Som der kan ses på billedet, studerer pigerne emnet, hvorefter de diskuterer og skriver små noter på post-its, hvilket skal udgøre vores endelige produkt, nemlig en stor kollage af noter om emnet.

lørdag den 16. februar 2013

15/02-13 Dating i Islam?

Assalaamu aleikum

Endnu en fredag er forbi, endnu et succesfuldt møde, og endnu et afsluttet emne.

Vi har afsluttet emnet "Dating i Islam" som denne gang har foregået på en anden måde. Vi har lagt mærke til at pigerne ofte er mest aktive og får mest ud af emnerne når det sker ved diskussion, hvilket nok ikke er nogen stor overraskelse. Så denne gang har vi ikke arbejdet med emnet som projekt og har derfor heller ikke noget produkt vi kan fremvise.

Med den nye metode fokuserede vi på at studere Hadith og Ayah fra Al-Quran allesammen som én stor gruppe, hvor vi kunne klargøre nogle ting der var tvivl om, og få tingene på plads.

Dermed fik vi emnet på plads og trak endda diskussionen ud længere, end de to timer vi plejer at bruge på vores møde.

Næste emne som har pigerne valgt er "Ahlak" dvs. opførsel og manerer, hvor vi forventer at have et dejligt kreativt projekt igang igen.

fredag den 25. januar 2013

25/01-13 En gæst på besøg..

Assalaamu aleikum!

Som afslutning på vores første projekt har vi haft en gæst på besøg, en søster der har delt sin historie, sine erfaringer og sit forhold til hijab (den muslimske tildækning).

Tøserne var godt nysgerrige om processen med tørklæde, de ting man oplever og hvordan man håndterer situationer, og de stillede en hel del spørgsmål.

Der var selvfølgelig noget sødt samt te.

Vi takker den kære søster for en dejlig aften, jazakeAllahukhairan.

InshaAllah, næste gang er starten på det nye emne: "Dating i Islam?"

torsdag den 24. januar 2013

18/01-13 Emne afslutning

Assalaamu aleikum!

Så har vi Alhamdulillah afsluttet vores første emne og pigerne har delt deres viden indenfor hver deres temaer.

Nogle af dem har været rigtig kreative med plancher og andre har fremvist på andre måder.

Her kan i se noget af det de har haft gang i.

fredag den 4. januar 2013

04/01-13 Gruppedag


Assalaamu alejkum!

Så er vi tilbage fra vores lille ferie og er straks igang igen!

Aisha-lederne har været ude at shoppe efter materialer til projekterne og så er tøserne i fuld gang igen!

De er så småt ved at være færdige, og vi forventer, at der snart kommer nogle fantastiske oplæg fra dem, hvor de deler deres nye viden.




lørdag den 15. december 2012

14/12-12 Første gruppedag

Assalaamu Alejkum!

Første gruppedag hvor vi startede vores nye projekt med emnet "Påklædning"

Der blev lavet temaer (billedet nedenfor), og derefter blev der formet hold.

Holdene skulle derefter finde stille spørgsmål til temaerne, som de skal undersøge og svare på.





Kan I se hvordan holdene arbejder.. uhhaaa, der er gang i de hjerneceller.

Desuden har hver gruppe en vejleder, som de kan bruge hvis de kommer i stå, har spørgsmål, har brug for materiale eller råd.