lørdag den 2. april 2016

1/4-16 Troen på de noble engle

Bismillah irrahman irrahim

Først og fremmest er det vigtigt at vi ved at Muslimer tror på det man ikke kan se, Al Ghayb. En del af den verden vi ikke kan se er englenes verden, og disse er beskrevet i Al Quran og i Sunnah.

Fra et menneske bliver undfanget, til døden og derefter, spiller englene en rolle i dets liv.
Englene ledsager mennesker, beskytter dem og nedskriver alle deres gerninger.
De bringer de dødes sjæle og de bringer dem trøst eller påfører dem smerte og pinsel.
En engel vil blæse i hornet på Den Sidste Dag, og engle vil være til stede på Dommedagen indtil de fører menneskene til deres destination i Paradis eller Helvede.