følgende er noter til hadith 34 og 35:
Hadith 34 - Berettet af Abu Sa'id al-Khudri:
Jeg hørte Allahs Sendebud ﷺ sige:
Hvem end af jer som ser en ond handling, lad ham ændre det med sin hånd; og hvis ikke han er i stand til at gøre dette, så (lad ham ændre det) med sin tunge, og hvis ikke han er i stand til dette, så med sit hjerte [1] - og det er den svageste tro."
Kilde: Sahih Muslim
Jeg hørte Allahs Sendebud ﷺ sige:
Hvem end af jer som ser en ond handling, lad ham ændre det med sin hånd; og hvis ikke han er i stand til at gøre dette, så (lad ham ændre det) med sin tunge, og hvis ikke han er i stand til dette, så med sit hjerte [1] - og det er den svageste tro."
Kilde: Sahih Muslim
Noter:
[1] = At hade noget med hjertet.
[1] = At hade noget med hjertet.
Der er nogle ting som vi naturligt kan se eller
føle enten er en god ting eller en dårlig ting. En smuk ting eller en grim
ting.
For at udvikle vores evne for at genkende
dårligt og godt er vi nødt til at have en vis viden.
En vigtig del af Islam er at opfordre til godt
og forbyde det onde og det nævnes ofte i Al Quran i forskellige situationer
vdr. forskellene mellem troende, hyprocrites og ikke troende, tidligere
nationer og profeterne.
Det er ikke kun begrænset til at fortælle
menneker når de fejler men også at lære folk deres religion, den rette vej, og
forklare dem basis af Islam/aqeedah osv.
Retskafne mennesker bliver oprevede eller
forurolige når de ser ondt.
Sahabah sagde at når Profeten saw. blev
angrebet personligt sagde han ikke noget men når Allahs ret blev overtrådt
kunne man se det på hans ansigt og høre det på hans stemme.
Konsekvenserne ved at forlade opfordringen af
godt og forbydelsen af ondt:
- Landet vil korrupt og fuld af synder så Allah vil ødelægge det.
Profeten saw. sagde”Allah straffer ikke et folk
pga synderne af et par synderer, indtil de ser det onde/synderne og de er i
stand til at forbyde det (men de gør det ikke). Hvis de ikke gør det (forbyder
det onde) så vil Allah straffe folket sammen med de få synderer” (Ahmad)
Profeten saw. sagde ”Ved den hvis hånd min sjæl
er i, I skal opfordre det gode og forbyde det onde, eller Allah vil sende en
straf til jer fra Ham , så vil I kalde på Ham og Han vil ikke svare jer”
(Tirmidhi)
- Uvidenhed spredes
- -
Synd
forskønnes, man bliver ufølsom for synder
- -
Det er
grunden til at ”fremmedegørelsen” af denne religion. Vi burde ikke ønske for at
denne religion bliver fremmede da det betyder at vi ænsker at majoriteten
bliver vildledt.
Det er en generel regel at det at opfordre til
godt og forbyde det onde er obligatorisk medminder der er en forhindring i at
gøre således.
At opfordre til godt og forbyde ondt er
opgivet når:
- Der er store mængder af ondt/prøvelser f.x. hos Dajjal og de sidste prøvelser.
- En person ikke er fysisk egnet til det
- Når det at gøre det bringer fortræd i ens: viden, krop, helbred, formue, ære/værdighed
- Ens position har stor impakt på ummah og hvis du mister denne vil du blive udskiftet med en dårlig/ondt, så kan man forholde sig stille Kun omkring noget haram.
At opfordre til godt og forbyde ondt er aldrig
opgivet i hjertet!
At opfordre til godt og forbyde ondt er forbudt
når:
- Ved at gøre det går man glip af større gavn
- Ved at gøre det fører det til større ondt
At opfordre til godt og forbyde ondt er
anbefalet når:
- Det man ordrer er en anbefalet handling
- Det man forbyder er en ildeset handlig
- Når man frygter en skade for sig hvis man opfordrer til godt og forbyder ondt
Betingelser for den som opfordrer til godt og
forbyder ondt:
- Befalet af shariah (ikke en sindsyg eller et barn)
- Muslim
- Korrekt intention
- Udfører handlingen efter shariah
- Har viden omkring det de gør
- Har mulighed for at gøre det.
Betingelser som ikke skal opfyldes for at
opfordre til godt og forbyde ondt:
- At man er retskaffen og af oprigtig karakter
- At man er af hankøn
Betingelser for den som bliver
opfordret/forbudt:
At man er menneske, gammel eller ung, sindsyg
eller ej osv. Vi forbyder børn ondt men vi påbyder dem ikke godt fx. Faste når
de er 5 år.
Allah siger Surah Al Nahl [16:125] ”Kald til
din Herres vej med visdom og smuk formaning! Og du skal strides med dem på en
endnu smukkere måde! Din Herre ved bedst, hvem der har vildet sig bort fra
vejen til Ham, og Han ved bedst, hvem der er retledte.”
Ibn Al Qayyim sagde vdr dette vers: ”Allah har
sat niveauer af dawah iforhold til niveauerne hos mennesker. Den som er
intelligent og accepterende og ikke afviser eller argumenterer om sandheden
bliver kaldet med visdom. Den som er uopmærksom bliver kaldt ved formaning
hvilket er opfordring til godt og forbydelse af ondt koblet med gode nyheder og
advarsel. Den som er stædig argumenteres med det, der er bedre.”
Hvordan genkender man ondt:
- Hvad end går imod Quran og Sunnah og det som størstedelen af Ummah er i enighed om.
- Følge ens egen længsel ved at vælge det som virker nemmest.
Betingelser for ondt:
- Det skal være tilstede
- Det skal være tydeligt og klart uden behov for at spionere
- Det skal være kendt som ondt hos mennesker og ikke en sag hvorved der er delte meninger.
Faser for opfordring til godt og forbydelse af
ondt:
- Betingelser for ondt er opfyldte
- Sikring hvorvidt vedkommende er uviden omkring sagen
- Ændre handlingen med ens hånd (IKKE altid det første)
- Fordømme det onde med ens tunge hvis ikke du kan ændre det med din hånd
- Fordømme/hade det onde i ens hjerte hvis man ikke har mulighed for at ændre det med ens tunge eller lemmer.
Hadith 35 - Berettet af Abu Hurairah:
Jeg hørte Allahs Sendebud ﷺ sige:
"Vær ikke misundelige på hinanden, forøg ikke priserne inflatorisk for hinanden, had ikke hinanden, vend jer ikke væk fra hinanden og underbyd ikke hinanden, men vær Allahs tjenere og hinandens brødre! En muslim er en anden muslims bror; han hverken undertrykker ham eller svigter ham, han hverken lyver for ham eller ringagter ham. Gudfrygtighed findes lige her - [og han pegede på sit bryst 3 gange]. Det er ondt nok, at en mand nærer foragt for sin muslimske bror. Muslimen [1] er ukrænkelig for en anden muslim; hans blod [2], hans ejendom og hans ære."
Kilde: Sahih Muslim
Noter:
[1] Som en helhed
[2] Blod = liv
[1] Som en helhed
[2] Blod = liv
Denne hadith fokuserer på konceptet broderskab i Islam,
og hvad der ødelægger broderskab.
Broderskab i Isam er ikke et teoretisk koncept og det er
ikke kun følelser vi har for hinanden.
Den består af handlinger, ting vi burde gøre, og mange
ting vi burde holde og fra.
Man kan ikke opnå sand broderskab uden viden, fo viden er
nødvendigt i at opfylde visse handlinger.
Det arabiske ord brugt i denne hadith, som er misundelse,
betyder gensidig misundelse hvro begge sider er misundelige på hinanden.
Lignende de arabiske ord i denne hadith såsom at udspile priser for hinanden,
had og vende hinanden ryggen, af sammen maner – hvor det er gjort med
gensidighed.
Den troende burde indse at de har en vis niveau af
misundelse i deres hjerter, og at dette kan hjælpe med at opnå fromhed
Misundelse er den første synd begået i den ’højere
verden’, begået af Iblis, og den første synde i denne dunya der er begået af
Kabil der var misundelig på hans broder og derfor dræbte ham.
Ibn Rajab sagde at der er forskellig typer af misundelse:
·
Dem der søger at
fjerne velsignelser fra andre ved at synde imod dem i tale og handlinger, og
prøve at tage velsignelser til dem selv.
·
Dem der søger at
fjerne velsignelser fra andre ved at synde imod dem i tale og handlinger, men
prøver ikke at tage velsignelserne til dem selv. Dette er den værste form for
misundelse og den misundelse shaytan havde på Adam (as).
·
Dem der stræber i
at opnå den samme dyd som den person de er misundelige på og ønsker at være som
den person. Denne kendelse kommer an hvad personen er misundelig på. Hvis det
er noget a denne verden så kommer der intet godt ud af det, selvom det ikke er
haram. Hvis det er noget relateret til religionen, så der det påskønneligt og
er ikke anset som misundelse
·
Dem der prøver at
fjerne misundelsen hvis de har fundet det i deres hjerter. Dette gøre de ved at
stræbe efter at være en god person der er misundelige på og ved at lave du’aa
for dem, især de ting de er misundelige i.
Ibn Taymiyyah har sagt at en af tegnene på misundelse er
at man gemmer de gode kvaliteter ved en person, eller når hans/hendes gode kvaliteter
bliver nævnt, man griner smørret, eller at man er stille i uenighed
Grunde til
misundelse:
·
Kærlighed for denne
verden, eller selv kærlighed for viden (mellem elever af viden)
·
Frygten for rivalisering.”
·
Frygt for at miste
noget af dunya
·
Had af andre
Skade ved
misundelse
·
Du fjerne kvaliteten
af de troende – det at være barmhjertige overfor hinanden som det er nævnt i
Surah Al-Fath [48:29]
·
Giver straf til i
det hinsidig
·
Betyder at man er utilfreds
med Allahs påbud.
·
Det er en kvalitet
af ikke-troende
·
Dine gode gerninger
bliver overført til dem man misunder.
·
Føre til bekymring
og frygt da det er det eneste man kan tænke på
Had er hvad shaytan prøver at putte imellem de troende
som nævnt i Surah Al-Mai’da [5:91]
Når det kommer til
ikke-troede så hader vi dem ikke fuldstændigt, for hvis vi gjorder det ville vi
også hade hvad Allah elsker, så i stedet hade vi deres afvigelse og elsker det
gode i dem.
Når Ibn Uthaymeen
plejede at snakke om ’afviger’, sagde han ikke dårlige ting om dem eller at
grine smørret. Han plejede bare at advare folk om deres afvigelse
At vise hinanden
ryggen er magen til noget der er kendt som hajr (boykotte)
Profeten (saws)
plejede at sige ”det er ikke tilladt for en muslim at boykotte sin broder i
mere end 3 dage, de møde hinanden og går fra hinanden. Den bedste af dem er den
der starter med salaam (hilsen)” – Bukhari og Muslim à Profeten
giver råd.
Profeten (saws) har
sagt: ” Den de boykotter din broder i et år, det er det samme som om han
spilder hans blod (Abu Dawud) à denne hadith betragtes som om der er tale om
boykot da sproget er formet sådan
Boykot af religiøse
grunde er rosende og er brugt mod syndere og innovatører der får en til at gå
mod Allah
Boykot af religiøse
grunde har ikke nogen grænser og kan være ubegrænset, men det skal kun gøres af
ting til fordel og det lærde har valgt for os.
At underbyde i
handel er noget som er advaret af profeten (saws) selv imod ikke-troende.
Der er andre
beretninger som fortæller at man ikke skal underbyde ens broder, men måske putter
Imam Al-Nawawi denne beretning i hans samling da han ville have at vi skulle
vide at det også gælder ikke-troende.
Underbydende eksempler:
·
A
sælger B noget for 60kr, så fortæller C at han ville sælge B de den samme ting
for 50kr.
·
A
sælger B noget for 100kr, så fortæller C at han vil købe det for 120kr, så A
spørger om det igen.
AT underbyde
ikke-troende har mange dårlige virkninger som medføre:
·
At
man ikke stoler på muslimer
·
Dårlig behandling af muslimer
·
Muslimer
bygger et dårligt image af dem selv.
·
Dårlig
dawah til de ikke troende
Meningen med
broderskab er at man skal hjælpe hinanden i at tilbede Allah og opnå fromhed,
ellers er det kunstigt
At hjælpe en broder
er ikke nødvendigt når de spørger efter det, men hjælper også dem når de har
brug for det.
Profeten (saws) har
sagt: ”Hjælp din broder når han er undertrykt eller tyrannisk” – Bukhari. Han
(saws) har sagt at man skal hjælpe, ikke irettesætte.
Profeten (saws) har
sagt: ”Den, en troede er ydmyget foran, og han ikke hjælper selvom han er i
stand til det, den vil Allah ydmyge på dommedagen” – Ahmad
Denne hadith
opfordrer os i at have passion og bekymring for de troende hvorind de er.
Hvis det at lyve
var en løsning til problemer, så ville Allah have gjort det halal-
At holde en troende
i foragt er en form for stolthed
Profeten (saws) har
sagt: ”Stolthed/arrogance er at afvise sandheden og at se ned på andre” –
Muslim
Ibn Rajab har sagt,
”En stolt person ser ned på ham selv med syn af perfektion, og ser på andre med
et syn af mangelfulhed så han vælger at foragte dem og han ser dem ikke værdige
i opfyldning af deres rettigheder, eller det at acceptere sandheden af dem”
At have fromhed
hjælper os med ikke at falde i ting der er blevet nævnt.
Vi burde dømme
hinanden på basis af fromhed og siden vi ikke kender niveauet i éns fromhed,
burde vi dømme hinanden ens.
Imam Al-Nawawi har
sagt: ”Hvordan kan du foragte en person, når den enten er yngre end dig eller
ældre end dig. Den de er yngre har sikkert syndet mindre end dig, og den der er
ælde har sikkert gjort flere gode gerninger end dig”
Imam Al-Nawawi har
sagt at vi skal ikke foragte en ikke-troende, da de kan dø som muslimer, og du
kan dø som ikke-muslim.
Den sidste den af
denne hadith er en meget vigtig grundregel som Profeten (saws) plejede at nævne
til store forsamlinger
Profeten (saws) har
sagt, ”Hvis I var tre, så burde to af jer ikke snakke diskret med hinanden og
forsømme den tredje person da dette kan gøre ham ked af det” - Muslim