Vi er alhamdulillah startet på emnet "Iman" og har diskuteret:
Hvad er/består Iman af?
Hvad skal der til for at begynde med at gå med Hijab (tildækning)? <- et spørgsmål der blev stillet
Hvordan vedligeholder man sin Iman?
Vi gik først igang med det basale:
- Iman betyder ikke kun tro, Iman er: overbevisning, udtalelser og handlinger. Altså kan man ikke bare sige at man har troen i hjertet og så ikke handle efter det man tror. På den anden side kan man ikke handle uden tro, så handler man af de forkerte grunde, ofte for accept eller for at vise sig.
- Iman har 6 søjler, som Muslimer skal tro på.
- Iman har over 60 eller 70 grene (hadith bukhari). Den mest fremragende er shahadah (trosbekendelsen), og en af de mest ydmyg er at fjerne noget skadeligt fra vejen.
- Iman er noget der stiger og falder. Havde det været konstant kunne ingen have mere end en anden, og alle ville være ens (forestil dig at alle muslimer fx ender med samme status i Jannah (paradiset). Da Iman er noget, der stiger og falder, betyder det, at det er noget, man hele tiden skal arbejde med!
Spørgsmålet om hvornår man er klar til at gå med Hijab blev diskuteret en stor del af mødet.
Der er flere meninger: nogle mener at det er en del af Islam og burde komme helt naturligt ligesom alt andet. Hvis man følger Islams 5 søjler, beder hver dag, så burde man kunne mærke hvad der mangler.
Det er vigtigt at man ved hvad det indebærer, at man ikke blot tildækker sig, men viser god ahlak. Nemlig fordi Hijab er ligesom et symbol på Islam, altså ved man at en kvinde, der bærer Hijab ofte er Muslim (der findes kvinder indefor fx, Kristendommen, der følger de tidligere skrifter og tildækker sig).
Nogle mener, at hvis man viser noget modsat Islam og samtidig bærer Hijab, er det bedre, ikke at gå med Hijab, men det er i sidste ende ikke os der dømmer det.
Kort sagt, det der skal til er: at man ved hvad det indebærer, hvorfor man gør det, ren intention og vigtigst af alt: at stole på Allah.
Hvordan vedligeholder man sin Iman? Det gør man ved at følge sunnah, ved at bede de 5 daglige bønner, læse Quran (både arabisk og oversættelse), lave dhikr, altså pleje sit forhold til Allah. De så basale ting betyder utrolig meget.
Her er hvad vi fyldte tavlen med: